Om rådet
Det er regeringens mål, at styrke befolkningens gennemsnitlige levetid over de næste ti år skal forlænges med tre år. Regeringen har derfor nedsat Det Nationale Forebyggelsesråd.
Det Nationale Forebyggelsesråd er et uafhængigt, sagkyndigt råd, og er nedsat med det formål at forbedre sundheden i hele befolkningen og til at styrke indsatsen for at forlænge danskernes middellevetid.
Rådet har til opgave på et vidensbaseret grundlag at bidrage til debat om forebyggelse og sundhedsfremme, specielt på livsstilsområdet, og inspirere de myndigheder og miljøer, som varetager opgaver på forebyggelsesområdet. Blandt andet med henblik på udvikling af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i Danmark.
Usund kost, rygning, alkohol og for lidt motion er årsag til ca. 40 % af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Den usunde livsstil er særligt udbredt i de mindre ressourcestærke grupper.
Rådet skal derfor være opmærksom på den sociale ulighed i sundhed og på, hvordan den enkeltes eget ansvar for egen sundhed kan styrkes. Derudover skal rådet også skal være opmærksom på indsatsen overfor børn og unges sundhed.
Det Nationale Forebyggelsesråd består af 13 medlemmer med kvalifikationer inden forskning, livsstilsfaktorer (særligt tobak, alkohol, kost, motion og svær overvægt), forebyggelsesmiljøer (fx grundskole, arbejdsplads, regioner, kommuner og foreningsliv). Medlemmerne og rådets formand er udpeget af ministeren for sundhed og forebyggelse på baggrund af deres viden inden for forebyggelse og sundhedsfremme.
Medlemmerne udpeges for 4 år af gangen. For at sikre kontinuitet i rådets arbejde er 6 medlemmer udpeget for 2 år.